DIY: Klatrevæg, som ungerne elsker

Klatrevæg lavet af Fantasifabrikken
Klatrevæg lavet af Fantasifabrikken

Hjemme hos Fantasifabrikken er der en treårig, der har virkelig meget krudt i måsen, og som altid kan finde en undskyldning for at klatre op på alt. Og hvad gør man så, når man alligevel har en kravleglad 3årig? Man laver da sin egen klatrevæg!

Overvejelser inden projektstart

Før man lige giver sig i kast med sådan et projekt, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser: Man skal fx overveje, hvem der skal klatre på væggen: Hvor mange kilo skal væggen kunne holde til? Derefter skal man overveje, om grebene skal monteres direkte på væggen eller måske på en plade, som Fantasifabrikken har gjort? Hvor skal grebene sidde, og hvor langt må børnene klatre op? Inden går i gang med klatrevæggen er det altså vigtigt at have en konkret plan for projektet.

Grebenes placering

Når du skal vælge, hvordan grebene skal placeres, er det vigtigt at gå efter barnets højde. Fantasifabrikken gjorde det lidt efter øjemål, men det fungerede virkelig godt. Det anbefales desuden, at man sætter 8 – 10 klatregreb pr. kvadratmeter til børn fra 3 – 10 år. Fantasifrabrikken nævner, at man her kan læse om de forskellige metoder til grebplaceringen.

Grebene monteres på klatrevæggen
Grebene monteres på klatrevæggen
Fantasifabrikken brugte en 18mm OSB træplade til klatrevæggen
Fantasifabrikken brugte en 18mm OSB træplade til klatrevæggen

 

 

 

 

 

 

 

Montering af klatrevæggen

Når pladen er skåret ud i den ønskede størrelse og form, skal grebene monteres. Herefter skal pladen monteres direkte på væggen. Fantasifabrikken valgte at montere pladen med bolte for at være sikre på, at pladen kunne fæstne ordentligt til væggen. De valgte seks forskellige punkter, men inden de lod ungerne slå sig løs på klatrevæggen, testede de selv, om pladen kunne holde til et voksent menneskes vægt – bare for at være på den sikre side.

Her kan du læse Fantasifabrikkens meget udførlige guide til, hvordan du selv kan lave en klatrevæg til dine unger.

Rigtig god fornøjelse!

Klatrevæg lavet af Fantasifabrikken
Klatrevæg lavet af Fantasifabrikken

Skriv et svar