Skab glæde med et personligt bryllupskort

Hjemmelavet bryllupskort, der helt sikkert vil vække glæde hos modtageren
Hjemmelavet bryllupskort, der helt sikkert vil vække glæde hos modtageren

Da Malene fra bloggen Åndehuller sidst var til bryllup, valgte hun at lave sit eget personlige bryllupskort til brudeparret. Med et hjemmelavet kort er der næsten garanteret glæde hos modtageren, da der er lagt kræfter i, som slet ikke kan sammenlignes med kort, der er købt på farten i det nærmeste supermarked. Læs her, hvordan du kan gøre Malene kunsten efter.

Hjemmelavede kort kan laves på et utal af måder og til mange forskellige begivenheder, og altså ikke kun til bryllup. Da Malene lavede dette kort, ville hun gerne have haft det til at være på brunt papir. Men det havde hun ikke liggende, så hun brugte, hvad hun i forvejen havde liggende. Da kortet netop er lavet på de ting, som Malene havde i forvejen, er kortet både billigt og nemt at producere.

Du skal gerne være lidt kreativ, da du selv skal tegne bruden og brudgommen på forsiden af kortet. Du kan jo vælge at kopiere Malenes fine brudepar, eller du kan vælge at komme med din egen idé. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Her kan du læse den udførlige guide til, hvordan Malene har lavet kortet step by step.

Rigtig god fornøjelse!

_ _ _ _ _

Ligger du inde med at skønt og børnevenligt DIY, som du ønsker udgivet her på Momster Krea, så tøv ikke med at sende en mail afsted til MNR@momster.dk med dit projekt. Så kan det være, at det er din DIY-guide, der kommer på bloggen i næste uge.

Skriv et svar