Gør børnefødselsdagen til et hit med denne pizzakage

pizzakage
Pizzakage

Camilla fra bloggen My Min My står bag disse sjove pizzakager, som hendes søn havde med i børnehaven, da han fyldte 5 år. Pizzakagen er naturligvis ikke en rigtig pizza, men i stedet en kage, der er dekoreret med forskelligt slik, og som ligner en pizza – til stor glæde for de yngste. Læs her, hvordan du gør Camilla kunsten efter.

Camillas søn havde pizzakagerne med i børnehave i anledningen af sin fødselsdag, men du kan også vælge at lave pizzakagerne som aktivitet og ‘tema’ til en børnefødselsdag. Her kan du færdigbage ‘pizzabundene’, hvor børnene så skal være med til at dekorere pizzaerne med det forskellige slik.

Selvom Camilla har en udførlig opskrift på kagebunden kan du i virkeligheden bruge hvilken som helst opskrift på kage. Det vigtige er, at du former kagen, så den ligner en pizzabund.

Pizzakagen pyntes med topping
Pizzakagen pyntes med topping

Camilla hentede ægte pizzabakker fra den lokale pizzajoint for at fuldende oplevelsen. Pizzakagerne er helt sikkert et kæmpe hit for ungerne, der har en stor wow-effekt. Derudover er drømmekagen nem at bage, så det er helt sikkert et projekt, man kan bevæge sig ud i, selvom man ikke har de helt store kreative evner.

Du kan få alle detaljerne lige her på Camillas blog.

Rigtig god fornøjelse!

_ _ _ _ _

Ligger du inde med at skønt og børnevenligt DIY, som du ønsker udgivet her på Momster Krea, så tøv ikke med at sende en mail afsted til MNR@momster.dk med dit projekt. Så kan det være, at det er din DIY-guide, der kommer på bloggen i næste uge.

Skriv et svar