5 fantastiske IKEA-hacks, der gør ethvert børneværelse personligt

Det klassiske IKEA-køkken er blevet personliggjort
Det klassiske IKEA-køkken er blevet personliggjort

Det vigtigste kriterium for et vellykket børneværelse er hygge og personlighed – og så gør det jo ikke noget, hvis interiøret ikke koster en formue. Her guider derfor til en række nemme og billig DIY’s lavet ud af produkter fra den svenske møbelgigant IKEA, også kaldet IKEA-hacks, som helt sikkert vil sprede hygge og personlighed i ethvert børneværelse.

1. Lav din egen køjeseng

KURA-sengen fra IKEA er nem at gøre hyggelig
KURA-sengen fra IKEA er nem at gøre hyggelig

KURA-sengen fra IKEA er ikke den mest inspirerende, når den kommer direkte fra IKEAs lager, men med lidt fantasi kan du få en superfin og personlig børneseng, som ungerne helt sikkert vil elske. Denne seng er lavet af 2 x KURA-senge og 2 x BILLY-bogrealer. Her kan du læse meget mere om fremgangsmåden på lige præcis dette IKEA-hack

2. Personliggør det klassiske legekøkken

Det klassiske IKEA-køkken
Det klassiske IKEA-køkken

Legekøkkenet fra IKEA er efterhånden en integreret del af mange danske børneværelser. Normalt er køkkenet i lys træ med hvide overflader, hvilket heldigvis gør det utrolig nemt at sætte sit eget præg på. Så frem med malingen, folien og hvad du nu ellers kan finde på – det er kun fantasien, der sætter grænser. Ovenstående IKEA-hack er fundet via Babiekins.

3. Den fineste natlampe

Den fineste skylampe
Den fineste skylampe

Som ungerne vokser, ændrer deres stil og behov sig også. Det ved FantasiFabrikken, der står bag denne DIY, hvor de opgraderer en IKEA-lampe. Det gode ved at købe interiør i IKEA er blandt andet, at det derfor er økonomisk ansvarligt at skifte det ud, når ungernes behov ændrer sig. Den fine skylampe er nemlig lavet af IKEAs lampe ved navn Drömsyn. Det er en perfekt natlampe, som endda kun koster 49 kr. Men er lampen måske ikke en smule kedelig i sig selv? Her kan du læse, hvordan FantasiFabrikkens har har opgraderet IKEA-lampen og gjort den til en superhyggelig del af børneværelset. De guider også til, hvordan du kan gøre dem kunsten efter – nemt og billigt.

4. Babygynge lavet af højstol

En babygynge, der er lavet ud af en højstol
En babygynge, der er lavet ud af en højstol

Her er ANTILOP-højstolen lavet om til en børnegynge – et nemt og billigt DIY, hvor du kan kreere en indendørs gynge til dit barn. Her kan du læse en udførlig step by step-guide til, hvordan du også kan lave højstolen om til en børnegynge.

NB. Dette IKEA-hack udføres selvfølgelig på egen risiko. Du skal altså være helt sikker på, at gyngen er sikker og fastmonteret, inden du tager den i brug.

5. Lav dit eget dukkehus

Et hjemmelavet og billigt dukkehus
Et hjemmelavet og billigt dukkehus

Med en BESTÅ reol er det ingen sag at lave sit eget dukkehus. Du skal blot bruge reolen samt lidt forskellig maling, som bruges til at male de forskellige rum i dukkehuset og voila – du har et dukkehus, der kun venter på, at dets beboere flytter ind, klar til mange timers fantasifuld leg. Læs mere her.

Rigtig god fornøjelse!

Skriv et svar