Lav dine egne, farverige fastelavnskostumer

En fin sneprinsesse.

Søndag 3. marts er det fastelavn. Du kan sagtens købe dig til børnenes fastelavnskostume, men du kan også gå den kreative vej og kaste dig over DIY. Det behøver hverken være tidskrævende eller besværligt, og du kan snildt bruge ting fra hjemmet. Få en god portion inspiration i dette indlæg.

Hvad skal ungerne være til fastelavn? Den årlige beslutning kan være svær. Du har ledt på nettet og allerede været i Føtex, Bilka og andre festlige butikker, som fx Flying Tiger Copenhagen, som vi har testet her, for at tjekke udvalget.

Men i år vil du prøve noget nyt, du vil selv lave ungernes udklædning.

Seje og stærke Pippi Langstrømpe.

Det er overhovedet ikke svært, og du kan hurtigt trylle dit barn om til lige hvad du ønsker. Fx en bokser ved at bruge morgenkåben og et par gamle bokserhandsker. Med lidt øjenskygge kan du også lave et blåt øje.

Der er også den klassiske spøgelse med det hvide lagen.

Kun fantasien sætter grænser.

Der er også inspiration at hente i dette blogindlæg hos Superprinsessen. Nanna der står bag den blog, har samlet nemme og kreative fastelavnskostumer samt en top 10 over populære fastelavnskostumer, der ikke kræver det vilde udstyr og sy-færdigheder.

Tjek det ud og husk at voksne også kan klæde sig ud.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar